Af Jørgen Sværke

Perioden fra slutningen af 50'erne til krisen i begyndelsen af 70'erne var præget af voldsomme ændringer. Efter nogens opfattelse oplevede vi da den egentlige, industrielle revolution i Danmark. Hvad der hidtil var sket siden slutningen af 1800-tallet, må betegnes som småting i sammenligning.

Disse ændringer medførte andre erhvervsmuligheder for mange af os, og for en del nok også bedre. Vi fik flere penge mellem hænderne. Et hus med have blev virkelig en mulighed for flere og flere mennesker. Og parcelhuset har vel i alle tilfælde siden slutningen af anden verdenskrig været betragtet som den ideelle boligform. Ja, op til slutningen af 50'erne havde man endog specielt billige statslån til disse. Der blev bygget på kraft i alle byer, men selvfølgelig mest i de store som Århus og dens seks forstæder. Byggemodningen kunne slet ikke følge med efterspørgslen, heller ikke da statslånsmulighederne ophørte.

Men vi var begyndt at få bil, og så betød en halv snes kilometer jo ikke noget. Der var masser af muligheder for at få byggegrunde til fornuftige priser uden for Århusområdet. Og da en bekendtgørelse om regulering af boligbyggeri i de store byer kom, vel omkring 1960, accelererede udviklingen i disse omegnskommuner. Her syd for Århus var det især i Beder-Malling og i Solbjerg, der skete noget. Mårslet kommune forblev næsten ren landkommune, indtil Storhøj kom.

Frugtplantagen, der nu udgør Æblehegnet og Hørretvej 135, vakte først interesse hos en bybo. 1958 kom gartner Pedersen i kontakt med Ove Christiansen, som senere byggede huset, der nu ejes af familien Laigaard. I 1960 eller 1961 kom arkitekterne 0. Rønde Andersen og Jørgen Jensen ind i billedet. De købte det, der nu udgør Æblehegnet. Der blev udarbejdet byggeplaner, og der foreligger skitseprojekt for de syv huse fra maj 1961 samt kloakeringsplan for disse plus Christiansens hus.

Ret snart derefter kom ejendomsmægler Egon Hansen ind på scenen, idet han købte Storhøjområdet af Kaj Nielsen i Hørret og sikrede sig forkøbsret til yderligere 80-90 grunde på arealerne mellem Storhøj og Hørret.

Nu gik det hurtigt med planlægning, ansøgninger og vel også med salg af grunde. 25. oktober 1962 forelå det, der kaldes hovedkendelsen, og som foreskrev kravene til kloakering og anden byggemodning af hele området: altså det nuværende Storhøj, hvortil Æblehegnet og Hørretvej 135 nu hørte og arealet, Egon Hansen havde forkøbsret til. Kravet var, at dette arbejde skulle være fuldført senest den 10. marts 1963, og at Egon Hansen skulle betale for hovedkloakering af området, han havde forkøbsret til. For Æblehegnet forelå nogenlunde samtidig en tilladelse til, at fristen for færdiggørelse af de syv huse var forlænget til den 31. oktober 1964, så det hele kunne og skulle tilsyneladende gå meget hurtigt.

Men 24. november 1962 blev Bekendtgørelse nr.356 om regulering af boligbyggeri sat i kraft. Det betød i praksis næsten totalt byggestop, og så kom det hele til at gå meget langsomt. Ove Christiansen havde fået støbt et lille hjørne af sin grund forinden den famøse dato. Så dette byggeri var i gang, men ellers sænkede vintermørket sig endnu en gang over det næsten uberørte Storhøj.

Den 22. februar 1963 blev der holdt stiftende generalforsamling i grundejerforeningen (dens første regnskabsår startede 1. januar 1964). Bestyrelsen, der blev valgt, bestod af Erik Bugge, formand, samt H.C. Jørgensen og Ove Christiansen. De skulle sammen med landsretssagfører Knud Nielsen, der blev udpeget som administrator, forestå byggemodningen under de nu ændrede forhold. Først på sommeren 1963 begyndte man på arbejdet. Et par måneder efter, at det skulle have været afsluttet. Ove Christiansens hus må være blevet færdigt i løbet af året, men uden kloaktilslutning, og der må have været problemer med vand.

I løbet af 1964 skete der noget. Byggemodningen må i det store og hele være blevet afsluttet. Dog har vejene ikke helt været i orden. Der kom interimistisk vandtilslutning i begyndelsen af april, og de første byggetilladelser kom i januar kvartal. I foråret blev Storhøjvej 6 færdig. Familien Røjgaard flyttede ind i august, efter at huset havde været beboet i et par måneder af en anden familie.

Alt var foreløbigt på det tidspunkt. Telefonmæssigt hørte de under Tranbjerg, og postadressen var "Hørret skov" slet og ret.

Vejnavnene blev til på grundlag af forslag fra beboerne. De blev godkendt af de myndigheder, der nu skulle godkende sådanne, og derefter forelagt på generalforsamlingen i marts 1965. Men først på generalforsamlingen i februar 1966 meddeltes det, at vejskiltene snarest ville blive opsat. Man forhastede sig ikke. "Storhøj" er et navn, der skal have været knyttet til området fra gammel tid. 1965 var nok det år, hvor der blev bygget mest. Og i den følgende sommer 1966 lignede området et nyt, næsten udbygget villakvarter, men stadig med nogle tomme grunde. Det sidste hus blev først færdigt i 1975, Englodden 3.

Sideløbende med alt dette var der aktivitet på andre fronter. Mårslet sogneråd fik lavet kommunens første dispositionsplan i 1963. Af denne fremgear det kun, at Storhøj, der har områdenummer 142, er udlagt til udstykning. Den første april 1964 skete der imidlertid noget afgørende, da sognerådet vedtog byplan vedtægt nr. 2 for Mårslet kommune.

Den gjaldt og gælder stadig for arealerne, der grænser op til Storhøj. Disse skal forblive landbrugsarealer, også området, Egon Hansen havde forkøbsret til, og som han havde hovedkloakeret.

Det må have været en bet for Egon Hansen og vel - i mindre grad - for Kaj Nielsen. Sidstnævnte blev på et eller andet senere tidspunkt tilkendt en erstatning. Egon Hansen ville anlægge sag, vel enten for at få omgjort denne byplanvedtægt eller for at få erstatning. Han blev imidlertid ret hurtigt derefter dræbt ved en flyveulykke. Hvorvidt firmaet arbejdede videre med sagen, ved jeg ikke.

Det blev altså kun til denne klat huse. De ligger dejligt set gennem vore briller. Men skal man se gennem mere landskabsmæssigt orienterede briller, så kan man godt se, at placeringen er lidet ideel. Det har arkitekterne Møller og Wickmann nok også ment, og måske det sidste sogneråd i Mårslet. På oversigtskortene i dispositionsplan nr. 2 fra 1969 udfærdiget af de to arkitekter er Storhøjbebyggelsen konsekvent udeladt.