Referat generalforsamling Grundejerforening Storhøj
- Valg af dirigent:
Lisbeth Alnor K1 blev enstemmigt valgt som dirigent med applaus. Hun konstaterede,
at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
Vi starter med at synge en sang:
Det er i dag et vejr fra de nyindkøbte sangbøger, og vi hilser på hinanden. - Formandens beretning:
Foreningens formål:
at varetage medlemmernes interesser i forhold til offentlige myndigheder og
forsyningsselskaber samt at vedligeholde områdets fællesarealer
Kære medlemmer af grundejerforeningen,
Jeg vil på bestyrelsens vegne gerne byde velkommen til den årlige generalforsamling
i Grundejerforeningen Storhøj og Storhøj Beboerforening.
Og især velkommen til alle nye ansigter, der er kommet til området det seneste år.
Som tidligere år har bestyrelsens medlemmer budt nye beboere officielt velkommen
med infobrev og lidt sødt eller godt til ganen.
Der er flyttet nye familier ind på Bakkelodden, Marklodden, Hørretvej, Æblehegnet og
Moselodden. Æblehegnet 1 er også netop blevet solgt. Her kommer der til at ske en
del, inden den nye ejer flytter ind.
Vores tidligere græsslånings-aftale på fællesarealet fungerede ikke. I bestyrelsen
måtte vi – med rette – høre en del til det lange græs. Efter en del research, kontakter
og besøg af vedligeholdelseselskaber henover sommeren lavede vi en aftale med
Anders fra Hou.
Vi har benyttet ham siden august sidste år. Det har vi været rigtig tilfreds med. Vi har
derfor lavet en aftale med Anders for hele 2026 til en fornuftig pris lige under 20.000
kr.
Han kommer uanmeldt, når vejret tillader – ofte i weekender og efter fyraften. Skulle
servicen på den ene eller anden måde ikke leve op til jeres forventning, kan I altid
kontakte mig. Så bringer jeg meddelelsen videre til Anders.
Vi oplever i ny og næ, at forsyningsselskaberne lukker for vand og varme. Det kan
både være planlagt arbejde og akut. Så en lille opfordring til at melde sig til de
respektive selskabers SMS-service. Ellers plejer der også at komme en hurtig
opdatering om netop dette på Storhøjs Facebook side.
Vores Sankt-Hans bål er skrumpet i størrelse. Vedligeholdelsesudvalget iværksatte
flere dage sidste år til at få bugt med den gigantiske bunke, der har et par år været
bremseklods for Sankt Hans-bål.
I stedet for at bringe haveaffald til bålet, har vedligeholdelsesudvalget i år valgt at
stille en container op til fælles formål. I første omgang som en forsøgsordning. Det
har mange benyttet sig af.
Som vi nærmer os Sankt-Hans, giver vedligeholdelsesudvalg grønt lys til, at vi kan
smide haveaffald på bålpladsen. Med andre ord ser det ud til, at vi igen får
Sankt-Hans bål på Storhøj.
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne rette en tak til bestyrelsens stærke kræfter for
gode drøftelser og samarbejde det forgangne år. Drøftelser, som har åbnet op for en
god snak om de to foreningernes fremtidige konstruktion, som vi gerne vil
præsentere for jer i aften. - Fremlæggelse og godkendelse af regnskab:
Anders Fyllgraf gennemgik regnskab og budget, som denne gang blev præsenteret
digitalt af hensyn til miljøet. Regnskabet er tilgængeligt via hjemmesiden.
Foreningens egenkapital udgør ca. 100.000 kr., og økonomien vurderes samlet set
som sund og bæredygtig. Regnskabet blev herefter godkendt.
Marianne B. Johansen, S22 foreslog, at der afsættes midler i budgettet til indkøb af
en eller flere nye bænke. Forslaget videresendes til beboerforeningen og behandles
under vedligehold.
Budgettet for det kommende år blev gennemgået og efterfølgende godkendt - Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter:
Samtlige siddende medlemmer modtog genvalg. - Valg af revisor:
Arne Sørensen MA3 med Frank Gisselmann B7 som suppleant modtager genvalg - Eventuelt
● Drøftelse af mulig etablering af en fælles økonomisk struktur for
grundejer- og beboerforeningen:
Bestyrelsen fremlagde og uddybede forslaget samt præsenterede to mulige
modeller: enten en sammenlægning under én grundejerforening eller en
fortsættelse med to foreninger, hvor beboerforeningen er uden selvstændig
økonomi.
Der blev redegjort for den historiske baggrund for opdelingen i de to
foreninger. Det blev samtidig bemærket, at der bør være opmærksomhed på,
at fællesarealet ikke bliver beskattet. Dette forhold vil blive undersøgt
nærmere af bestyrelsen.
Under drøftelsen blev der stillet spørgsmål til muligheden for etablering af en
grundejerforening for området samt til eksisterende deklarationer vedrørende
vedligeholdelsespligt på fællesarealer for enkelte parceller.
Det blev fremhævet, at beboerforeningens nuværende formål om at skabe
sociale og hyggelige aktiviteter kan blive udfordret, hvis foreningen gøres
obligatorisk.
Der var opbakning til en sammenlægning af de to foreninger, dog med vægt
på, at det i servitutterne tydeliggøres, at der fortsat skal bidrages økonomisk
til sociale aktiviteter.
Bestyrelsen blev opfordret til at indhente yderligere sparring i det videre
arbejde. Her meldte Jens Andresen S6 og Ole K1 sig, de vil blive inviteret
med til detkommende bestyrelsesmøde.
Det vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling.
● Drøftelse af vejfondens økonomi og fremtid:
Anders Fyllgraf redegjorde for, at privatisering af veje i Aarhus aktuelt er sat i
bero, og rejste spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat giver mening at have
midlerne stående til formålet.
Det blev suppleret med en vurdering af, at foreningen fortsat kan være
omfattet, og der blev derfor argumenteret for at bevare midlerne. Det blev
ligeledes foreslået, at pengene beholdes som en sikkerhed, så de er til
rådighed, hvis behovet opstår.
Der blev gennemført en vejledende afstemning, hvor der var opbakning til at
lade midlerne stå.