Æblehegnet og "Egely" |
(klik på billederne)
(klik på billederne) |
|
Månedens emne På dette sted vil Beboerforeningens historiegruppe hver måned vise glimt af områdets historie med udgangspunkt i gruppens billedarkiv. Storhøjs billedarkiv Består i øjeblikket af ca. 180 fotos, der belyser områdets historie fra udstykningen og byggeriet, men også beboeraktiviteter som fester og udflugter. Har du billeder, der belyser denne måneds tema, bedes du kontakte historiegruppen for indscanning af en kopi til arkivet.
|
Endnu
i begyndelsen af 1960-erne herskede fred og ro i den landlige idyl omkring
gartneriet "Egely" syd for Skåde. Bortset fra det røde hus "Æblehaven"
(nu Hørretvej 137), der var bygget under krigen (indflytning ved årsskiftet
1943-44), og den gamle "Urnebjerggård", havde området ingen
bebyggelser på nordsiden af Hørretvej trods de kun 8 km til Århus’
centrum. "Egely"
var med 1½ tønde land startet i det meget små i 1909 af Peder Pedersen,
den nuværende ejers farfar, men i 1914 blev en væsentlig udvidelse af
gartneriet mulig. Den trekantede mark, der i dag er blevet til Æblehegnet
samt Hørretvej 135 og 137, tilhørte på det tidspunkt gårdejer Marius
Jensen i Hørret, og Johannes (Peders søn) fortæller om jordkøbet, at
Marius en dag gik på det område, der nu er Æblehegnet, og kørte gødning
ud, og på Peders spørgsmål, om Marius ville sælge jorden, svarede
denne: “Men du har jo ingen penge?”. “Jeg spurgte bare om du ville sælge!”.
Det blev til, at Peder godt måtte søge kreditforeningslån. Det gjorde
han - og det fik han, og bl. a. den trekantede grund var sikret for
gartneriet. Og pengene fra lånet må være blevet investeret fornuftigt,
for nogle år efter var gartneriets bygninger blevet udvidet kraftigt, og
i 1921 kunne Peder købe sognets første bil! Tiden
gik og i 1933 blev en del af trekanten plantet til med æbletræer, hvoraf
mange endnu kan beses på Æblehegnet. Men idyllen kunne ikke vare ved, og
i 1964 var der fuld gang i byggemodning og byggeri, nu både på Æblehegnet
og på marken nord for (dvs. Storhøjvej og "lodderne"). Gartner
Johannes Pedersen havde solgt "Æblehegnet" til to unge arkitekter, Jørgen
Jensen og O. Rønde Andersen, og efter udstykning af 7 parceller blev
disse i 1962 solgt videre med den klausul, at de to sælgere skulle være
arkitekter på det kommende byggeri, hvorved det fik den ensartede og
harmoniske karakter, som både beboerne og de forbipasserende kan glæde
sig over den dag i dag - over 40 år efter. Kommentarer bedes sendt til denne måneds forfatter Jens Birk Lauridsen. |
Opdateret den 16.6.2009