Vedligeholdelsesdag – Fra sankthansbål til krathegn

Storhøj vedligeholdelsesdag
– fra sankthansbål til krathegn

Kære Storhøj’er
I inviteres alle til vedligeholdelsesdag på Storhøj 😊
Alle er velkomne til at hjælpe til, snakke og heppe. Vi starter oppe ved shelteret på legepladsen, spiser et rundstykke og går i gang med vedligehold.
Alle er velkomne Også selv om, I kun kan deltage i ganske kort tid.

Medbring selv kaffe/te, haveredskaber, særligt ørnenæb, og andre klipperedskaber og evt. trillebør.
Påklædning: arbejdstøj med lange, slidstærke ærmer, stærke arbejdshandsker og en god portion kræfter til at løfte, bære og kaste pinde og grene på vores kommende krathegn.
Vi slutter med at drikke en vand/øl. – Skriv gerne på facebook i kommentarsporet, om hvor mange I deltager Eller send en mail til Marianne ( mbj_32@hotmail.com) eller Lisbeth A (alnor.lisbeth@gmail.com)

Vedligeholdelsesdagen afholdes, traditionen tro, weekenden før efterårsferien
Lørdag d. 5.10. kl. 10.00 – 13.00 – Der serveres rundstykker allerede fra kl. 9.45 af 😊

I år har vi 1 opgave, som vi gerne skal have ordnet:
Sankthansbålet er de seneste år vokset og vokset til farlige dimensioner og består nu af (alt for meget) haveaffald, grene og pinde. Det er for farligt (for både mennesker og dyr) og umuligt at brænde bålet.

Derfor består årets vedligehold af, at vi hjælpes ad med at få flyttet sankthansbålets pinde og grene ud i det omkringliggende krat.

Haveaffald skal fremover placeres i det krathegn, som vi sammen bygger på vedligeholdelsesdagen. Og sankthansbålet vil fremover blive sanket og etableret i nogle få uger i løbet af foråret.

Hilsen Lars, Kirsten, Bodil, Marianne og Lisbeth

udskriv

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.